Fortsæt til indhold

"Julekortsælgere" narrede ældre kvinde

Krimi
Arkiv

Under påskud af at ville sælge julekort lykkedes det tirsdag eftermiddag for to personer at komme ind i en 89-årig kvindes hjem på Frederik 7 Vej i Kolding.
Det lykkedes også for de to personer at skabe så meget forvirring med deres tilstedeværelse, at det lykkedes dem at stikke af med et kontantbeløb fra adressen.
Politiet har desværre ikke fået noget signalement af de to personer.
Det er dog kun få dage siden, politiet senest advarede mod tricktyve og beder særligt familiemedlemmer til ældre borgere om hjælp til at oplyse om, at de ikke skal lukke ukendte personer ind i deres hjem.