Fortsæt til indhold

Nissan Qashqai efterlyses

Ukendt gerningsmand brød mandag ind i et hus på Liljevej i Slagslunde og kørte væk i familiens bil

Krimi
Kenneth Tanzer

Nordsjællands Politi i Frederikssund er på jagt efter den person, der mandag fra kl. 13.45 til 21.10 begik indbrud i en villa på Liljevej i Slagslunde. Indbrudstyven stjal nemlig nøglerne til huset, sommerhuset og ikke mindst familiens Nissan Qashqai, som gerningsmanden valgte at flygte i efter at have rodet huset igennem.
"Bilen er stadig ikke fundet. Det er en gråmetal Nissan Qashqai med registreringsnummeret AS54783," oplyser Henrik Laugesen, der er efterforskningskoordinator hos Nordsjællands Politi.
Indbrudstyven skaffede sig adgang til huset ved at bryde et vindue op til soveværelset. Kort efter fandt personen bilnøglerne på bordet.