Indbrud i lejlighed i juledagene
Jeppe Rafn
Der har været indbrud i en lejlighed i Allegade i Horsens i løbet af juledagene.
Indbruddet er sket imellem onsdag den 23. december klokken 14 og fredag den 25. december klokken 17.45, oplyser lokalpolitiet.
Der er blevet stjålet en bærbar Samsung computer, en Playstation4 og trådløse højtalere.
Tyven er kommet ind via et vindue.
Der har i løbet af juledagene været flere indbrud og indbrudsforsøg i Horsens Kommune, mens beboerne ikke har været hjemme, og hvor der ikke er overblik over, hvad der er stjålet.