Fortsæt til indhold

Se hvilke veje, der er spærret

Krimi
Daniel Sennek

Regnvejret 1. Juledag har skabt massive oversvømmelser flere steder i landet. Derfor er flere veje også blevet lukket. Det drejer sig blandt andet om følgende:
- E20 Motervejen ved Taulov: Vejen er spærret ved motorvejskrydset mellem Fredericia - Kolding N og motorvejskryds Fredericia og Taulov i begge retninger. Her er man færd med at pumpe flere tusinde liter vand væk fra vejen. Ifølge Vejdirektoratet er det ikke til at sige, hvornår vejen åbnes igen.
- På Kalundborgmotorvejen er der spærret i begge retninger ved afkørsel 2 Kvanløse. Her kan man dog køre af og på ved afkørslen uden problemer.
- Brovejen ved Vordingborg er der spærret i begge retninger mellem Stege og Vordingborg. Her forventer man at åbne vejen i løbet af søndagen.
- På motorring 4 er der spærret fra Ishøj mod Ballerup ved afkørslen Ballerup S. Her er en slamsuger ved at gøre vejen farbar igen.
- Rute 313 Assensvej ved Nørre Aaby er ligeledes spærret.
Der er også masser af vand på vejene andre steder i Danmark, og derfor advarer politiet og Vejdirektoratet om risiko for akvaplaning. Generelt rådes bilisterne til at køre forsigtigt.
Beredskabsstyrelsen skriver på Twitter, at man i løbet af natten har haft 130 mand og ni lænsepumpecontainere med en samlet pumpekapacitet på 280.000 liter vand i minuttet i arbejde.
Fra klokken seks søndag morgen hjælper styrelsen med at pumpe vand væk i Gråsten, Sydals, Tønder, Sønderborg, Haderslev, Aabenraa, Hesselager, Otterup, Skodborg, Hedensted og Thisted.