Ung mand sparkede sidespejle af biler
Jeppe Rafn
Politiet fik natten til lørdag klokken 01.04 kløerne i en 'uregerlig' 21-årig mand på Sønderbrogade i Horsens.
Han var påvirket af spiritus og havde sparket to sidespejle af to forskellige biler.
Den unge mand var ikke så beruset, at han blev taget med i detentionen, men i stedet kørt hjem til Juelsminde, hvor han bor.
Han er blevet sigtet for hærværk.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.