Midaldrende mand med overskæg eftersøges for indbrud
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport fra tirsdag 22. december til onsdag 23. december
En beboer på en adresse på Nyholmsvej i Risskov fik sig en overraskelse, da han tirsdag eftermiddag klokken 14 kom hjem til sit hus.
Der holdt nemlig en fremmed mand i indkørslen i en turkisfarvet Toyota (muligvis en Auris).
Manden fik travlt med at bakke ud og stikke af, da han opdagede beboeren.
Beboeren kunne konstatere, at terrassedøren var brudt op, men det er endnu ikke opgjort, hvad der er blevet stjålet.
Manden i bilen beskrives som:
A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 40-50 år, Hudfarve: Brun, Yderligere kendetegn: Overskæg, Iført: mørkt tøj. Kørende i en turkis Toyota, muligvis model Auris,
Uddrag af døgnet i øvrigt:
Indbrud i beboerklub
Rosenhøj 8260 Viby Jylland
Sket: 22/12/2015 23:20 Til 22/12/2015 23:20
Flere ruder knust. Der var stjålet en PC skærm.
Indbrud i hotel
Silkeborgvej 8220 Brabrand
Sket: 22/12/2015 23:42 Til 22/12/2015 23:42
Vindue opbrudt. Der var stjålet et kontantbeløb.
Indbrud i privat beboelse
Langdalsvej 8220 Brabrand
Sket: 19/12/2015 09:45 Til 22/12/2015 12:45
Vindue opbrudt. Det var endnu ikke opgjort, hvad der var stjålet.
Indbrud i privat beboelse
Horsevænget 8310 Tranbjerg Jylland
Sket: 22/12/2015 00:30 Til 22/12/2015 12:45
Vindue opbrudt. Der var stjålet to bærbare PC'er og diverse smykker.
Indbrud i privat beboelse
Østermarksvej 8381 Tilst
Sket: 22/12/2015 13:07 Til 22/12/2015 13:07
Vindue opbrudt. Der var stjålet to lamper mrk. PH Koglen og to bærbare PC'er.
Indbrud i privat beboelse
Haslevangsvej 8210 Århus V
Sket: 22/12/2015 08:20 Til 22/12/2015 17:15
Rude knust. Der var stjålet sølvtøj og insulin.
Indbrud i privat beboelse
Vangsbovej 8361 Hasselager
Sket: 22/12/2015 14:30 Til 22/12/2015 18:15
Rude aflistet. Der var stjålet en bærbar PC mrk. Macbook Pro.
Indbrud i privat beboelse
Kunnerupvej 8361 Hasselager
Sket: 22/12/2015 07:30 Til 22/12/2015 18:30
Vindue opbrudt. Det var endnu ikke opgjort, hvad der var stjålet.
Indbrud i privat beboelse
Haslevangsvej 8210 Århus V
Sket: 22/12/2015 13:30 Til 22/12/2015 18:30
Rude knust. Der var stjålet en Kay Bojesen abe og julegaver.
Indbrud i privat beboelse
Hasselbakken 8361 Hasselager
Sket: 22/12/2015 14:00 Til 22/12/2015 19:25
Terrassedør opbrudt. Der var stjålet fire 7'er stole.
Indbrud i privat beboelse
Damvænget 8310 Tranbjerg Jylland
Sket: 22/12/2015 17:30 Til 22/12/2015 21:15
Vindue opbrudt. Der var stjålet smykker, en Ipad, en PC mrk. Macbook Pro, og tre ure.
Færdselsuheld med personskade
Hejredalsvej 8220 Brabrand
Sket: 22/12/2015 15:09 Til 22/12/2015 15:09
En 40-årig mandlig bilist kørte bag en traktor/gummiged med en 52-årig mandlig fører, der var standset for at foretage venstresving. Den 40-årige bremsede ned, men ikke nok og påkørte derfor traktoren bagfra. Han blev efterfølgende bragt til behandling på skadestuen med skader i det ene knæ. Den 52-årige traktorfører var uskadt efter uheldet.
Kørsel uden førerret
Nydamsvej 8200 Århus N
Sket: 22/12/2015 17:22 Til 22/12/2015 17:22
En 43-årig mandlig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som herefter sigtede manden for kørsel uden førerret til det pågældende køretøj.
Frakendelsestid - kørsel i (motorkøretøj/stor knallert)
Silkeborgvej 8230 Åbyhøj
Sket: 22/12/2015 08:20 Til 22/12/2015 08:20
En 30-årig mandlig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som herefter sigtede manden for kørsel uden at have generhvervet førerretten.