Mand løb over togskinner og kaldte togfører for smatso
Jeppe Rafn
Natten til søndag løb en 28-årig mand over skinnerne ved perron 2 på banegården i Horsens.
Det blev påtalt af en kvindelig togfører, der til gengæld fik at vide, at hun var en 'smatso'.
Politiet blev tilkaldt, og betjentene fik samme tur af den 28-årige mand, der overdængede dem med skældsord som 'fjols' og 'bøsserøv'.
Skinneløberen bliver sigtet for at overtræde Ordensbekendtgørelsen (skældsordene) samt Jernbaneloven, fordi han løb over skinnerne.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.