Fortsæt til indhold

75-årig fundet druknet - efterlysning afblæst

Krimi
Kian Johansen

Sydøstjyllands Politi har siden lørdag ledt efter en 75-årig mand på 182 cm, spinkel, iført mørk jakke.
LÆS Efterlyst 75-årig fundet druknet
Østjyllands Politi meldte tirsdag formiddag ud, at han blev fundet i vandkanten ved Kaløvig af en hundelufter dagen forinden. Et ligsyn skulle endeligt afgøre hans identitet, inden det blev meldt ud.
Familien er orienteret.

Svagtseende

Han er svagtseende og bruger blindestok. Han er forsvundet fra Skanderborg-området og man kender ikke hans færden fra fredag. Det oplyste Sydøstjyllands Politi på deres twitter-profil søndag.

Manden skulle efter planen besøge sine forældres gravsted i Hammel lørdag. Han skulle med toget fra Skanderborg Station mod Aarhus kl. 6.46 og efterfølgende videre med en bus, fortæller stationsleder fra Skanderborg Politi, Andreas Bryld Hansen.


"Han havde en krans med, som han ville lægge på forældrenes grav, men hvor langt han er nået, ved vi ikke. Kransen er ikke lagt på gravstenen, så alt tyder på, at han ikke er nået frem til Hammel," siger stationslederen.
"Men hvor han så er, det ved vi endnu ikke. Vi tjekker i øjeblikket om han overhovedet var med toget til Århus," siger stationslederen.
Her mandag sniffer politiets hunde omkring ved mandens bopæl i Skanderborg for spor.