Sådan blev han fanget
Svindel med kreditkort er et stigende problem. Det har man også mærket hos netbutikken Coolshop, hvor specielt én person har været en torn i øjet på virksomheden. Her har han snydt 15 gange tidligere for et samlet beløb på mere end 200.000 kroner, men så fik Coolshops ejer, Jacob Risgaard nok. I samarbejde med Københavns Politi, TV2 og et IT sikkerhedsteam er det lykkedes at fange it-tyven, som forleden igen havde bestilt en vare hos Coolshop ved brug af et stjålet kreditkort.
"Jeg ringer til politiet og spørger, om de kan hjælpe mig - jeg får desværre svaret, at der ikke er ressourcer til at tage ham, fortæller Jacob Risgaard til eb.dk.
Han besluttede sig i stedet for at lave en civil anholdelse af svindleren, når han dukkede op for at afhente sin pakke i pakkeboksen og hyrede derfor et par livvagter og tog kontakt til TV2 Nyhederne, som var med på ideen. I pakken lagde Jacob Risgaard et brev - der fungerer som en lang næse til svindleren - læs brevet nederst i artiklen.
Inden planen blev ført ud i livet valgte Københavns Politi alligevel tirsdag at køre ud og anholde manden, som viste sig at være en 22-årig mand med algerisk baggrund.
LÆS OGSÅ: Ærlige Anne Sofie gav 14.000 kr. tilbage: Her er den overraskende belønning
Jacob Risgaard fortæller, at han var villig til at begå den civile anholdelse fordi har synes, det er vigtigt at sætte fokus på politiets passivitet.
"Vi har igennem tiden oplevet mere og mere svindel med stjålne kreditkort, som har kostet os rigtig mange penge og har været til ulempe for rigtig mange danskere, at deres kreditkort bliver misbrugt. Vi har politianmeldt over 1.000 sager og desværre har politiet kun i to tilfælde haft mandskab til at efterforske sagen. 1 down, 999 to go," siger han på Facebook.
Københavns Politi vil ifølge eb.dk ikke forholde sig til, at man i første omgang skulle have afvist Coolshop, fordi man manglede ressourcer.