Fortsæt til indhold

Hærværk mod asylcenter takseret til halvandet år i fængsel

En 26-årig mand fra lokalområdet har i Retten i Randers tilstået alle seks forhold og blev dømt til 18 måneders fængsel for hærværk, brandstiftelse og trusler mod asylcentret Lyngbygård

Krimi
Af Martin Schultz

Den 26-årige mand fra lokalområdet, som kort efter hærværket mod asylcentret Lyngbygård i Lyngby blev anholdt, erkendte torsdag eftermiddag alle seks forhold i Retten i Randers.
Manden havde i alt tre gange begået hærværk mod Lyngbygaard, men det var især hærværket natten til 27. august med brandstiftelse med centrets minibus og slagord på garager og vægge med ord som ”første advarsel”, som for alvor vakte opsigt over hele landet.
Retten idømte manden en straf på et år og seks måneders fængsel for hærværk, brandstiftelse og trusler mod asylcentret, fortæller dr.dk

Stor opstandelse på og udenfor Djursland

Manden har siddet varetægtsfængslet siden 27. august. Politiet fandt spraymaling, benzindunke og handsker på mandens bopæl.
Det var kendt, at manden var aktiv på den yderste højrefløj.
Hærværket blev mødt med stor opstandelse både på og udenfor Djursland.
Søndag 30. august blev der afholdt en stor støtte-event på Lyngbygård med anslået 1000 deltagere fra hele Østjylland.