Moren anholdt og sigtet for manddrab
Arkiv
Politiet har her til eftermiddag efterforsket en tragisk sag i det indre Aarhus. Her fik Østjyllands Politi nemlig en anmeldelse klokken 11.26 om, at der muligvis var et tilskadekomment barn.
En patrulje kørte til stedet, og her fandt de et fire årigt barn død. Desuden traf patruljen på adressen en 21-årig mand, der derfor blev anholdt.
Klokken 12.03 henvendte barnets mor, en 26-årig kvinde, sig på Odense Politigård, hvor hun blev anholdt. Begge er sigtet for manddrab.
Politiets teknikere og efterforskere arbejder nu på stedet.
De pårørende er underrettet.