Fortsæt til indhold

Truede Netto-ekspedient med skruetrækker

Krimi
Af Erland Rasmussen

Netto på Søndergade i Brædstrup var lørdag klokken 19.55 udsat for væbnet røveri.
Røveren truede ekspedienten med en skruetrækker og fik udleveret et mindre kontantbeløb.
Gerningsmanden beskrives som mand, 40-45 år, 175 centimeter høj og iført sort jakke med hætte, oplyser Sydøstjyllands Politi, som gerne hører fra folk, der har oplysninger i sagen.
Det er anden gang i løbet af et døgns tid, at der sker røveri i området.
Fredag aften gik det ud over Dagli'Brugsen på Gammel Jernbanevej i Rask Mølle klokken 19.42.
Her truede en yngre mand truede ekspedienten med en kniv slap væk med et mindre kontantbeløb. Også her var røveren iført sort tøj.
"Der er ting, der kan være sammenfaldende i den måde, det er foregået på, så vi undersøger, om der kan være tale om samme gerningsmand," siger vagtchef Morten Vegger, Sydøstjyllands Politi.