Fortsæt til indhold

Holdt kvinde fanget i eget hjem i 10 timer julenat

Krimi
Daniel Sennek

En 40-årig kvinde oplevede et sandt julemareridt i sit hjem i Skibby i Nordsjælland. En 32-årig mand er sigtet for at holde hende indespærret i eget hjem, samt udsat hende for grov vold i form af kvælertag og trusler på livet. Det skriver Ekstra Bladet.
Kvinden havde afleveret sine børn hos deres respektive fædre, og hun var derfor alene hjemme juleaften, hvor den 32-årige uanmeldt mødte op hos hende.
Manden forlod først hjemmet næste morgen omkring klokken 8. Herefter ringede kvinden straks til politiet, der fandt manden i Frederikssund, hvor han blev anholdt klokken 9.13.
I dag blev den 32-årige fremstillet i et grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet til den 7. januar, oplyser anklager Michael Qvist, Nordsjællands Politi, til Ekstra Bladet.
Han nægter sig skyldig, men sigtes for ulovlig tvang, grov vold og trusler på livet. Den 32-årige er tidligere dømt for vold.
Han kendte kvinden fra kriminalforsorgens institution Engelsborg i Lyngby, hvor de begge tidligere har afsonet domme.