Fortsæt til indhold

Julegaverne forsvandt i utide

Hinnerup, Søften, Hammel, Thorsø og Ulstrup har meldt om indbrud de seneste dage

Krimi
Af Michael Wulff

Flotte julegaver er et fristende syn for indbrudstyven. Det mærkede man på Flinthøjen i Hinnerup, hvor en gerningsmand brød vinduet op og stjal to pc'ere, et digital kamera, to iPads, diverse julegaver, smykker samt et kontant beløb.
Politihund fandt tyveknægte og koster
I nærheden på Birkhøjen var fremgangsmåden den samme: Op med vinduet og en iPads ned i sækken og væk.
En bolig i Stjerneparken i Søften har også haft indbrud. Intet overblik ifølge politiets døgnrapport.
I Hammel blev en beboelse på Ditzelsvej hjemsøgt. Ingen opgørelse.
Nordpå i Thorsø gik det ud over en bolig på Borggade. Her løb tyven med et Pandora-armbånd samt et kontantbeløb.
Og i Ulstrup blev der stjålet en pc, smykker samt et kontantbeløb på Solsortevej.
Det oplyser Østjyllands Politi, som gerne tager imod tips på tlf 114 - haster det, så ring 112. Det kan nytte som i denne sag fx.

Flere gode råd om at sikre sig (Det Kriminalpræventive Råd)