Beruset fodgænger ramt af bus
Jeppe Rafn
En 31-årig mand fra Horsens blev onsdag klokken 12.35 påkørt af en bus i Rædersgade i Horsens.
Ulykken skete ud for nummer 2, hvor fodgængeren gik over for rødt lys.
Bussen kørte heldigvis meget langsomt, cirka 10 kilometer i timen.
Politiet ved ikke, om den 31-årige mand er kommet til skade, men han skulle være i stabil tilstand.
Manden var beruset, så der blev taget en blodprøve på ham.