Kitt reddede kvinde med hjertestop

Der er ét lyskryds, 35-årige Kitt Jessen fra Ølstykke altid undgår.
Krydset i Veksø, hvor hun mistede sin bror i en trafikulykke.
Men da hun i slutningen af september i år skulle ud til sin hest, efter hun havde været på et 12-timers-kursus i førstehjælp, valgte hun alligevel at køre dén vej.
“Jeg ved ikke hvorfor. Jeg kunne bare mærke, at jeg skulle køre derhen,” forklarer hun i dag.
Og det kan både hun og en familie i dag være ganske godt tilfreds med.
“For da jeg kom dertil, kunne jeg se, at der holdt en bil med havariblinket tændt, og der stod nogle mennesker og fægtede med armene, mens andre bare kørte forbi.”
Men Kitt holdt ind til siden og kunne se, at der i vejkanten lå en kvinde, som allerede var helt blå, fordi hun havde fået hjertestop og derfor ikke fik ilt rundt i kroppen.
“Jeg er social- og sundhedsassistent, men jeg havde ikke haft førstehjælps-undervisning, siden jeg blev uddannet for 15 år siden. Men nu kom jeg altså lige fra et kursus i det. Jeg tror, jeg ville have handlet alligevel, men der er meget, der er ændret siden dengang, og andre ting skulle genopfriskes.
Og med undervisningen i meget frisk erindring overtog hun førstehjælpen til den cirka 50-årige kvinde:
“Jeg kunne se, at folk fumlede og forsøgte at gøre det rigtige, men ikke vidste helt, hvad de skulle. Så jeg overtog og begyndte hjerte-lungeredning, indtil ambulancen kom efter fem-ti minutter. Jeg ved faktisk ikke, hvor lang tid, der gik, for tidsfornemmelsen forsvinder i sådan en situation. Men jeg ved, at jeg brugte mange kræfter, for dagen efter kunne jeg næsten ikke bevæge mig, så mange kræfter havde jeg brugt på at ligge på knæ og trykke,” fortæller Kitt.
Da ambulancen ankom, overtog redningsfolkene genoplivningen, og efter fire stød med en hjertestarter, begyndte kvindens hjerte at slå igen:
“Men jeg kunne allerede se, at mens hun var blå, da jeg kom, så havde hun almindelig kulør, da de ankom. Det var lidt pudsigt, at midt i det hele, kom underviseren fra kurset og stoppede også. Og jeg kan huske, at jeg sagde; ‘Hvad så. Har jeg bestået nu? Og det havde jeg,” husker Kitt Jessen.
I de efterfølgende dage var hun i kontakt med familien til kvinden, og familiemedlemmerne kunne berette, at hun ikke mindst takket været Kitts indsats havde overlevet: