Ilden havde godt fat
Falck i Hammel sendte et slukningstog til Sporup søndag middag
Af Michael Wulff
Falck i Hammel kom lige tidsnok frem til en skorstensbrand på Skørringvej i Sporup syd for Hammel søndag lige over middag.
“Skorstenen sendte flammer og gløder op, og det var i sidste øjeblik, at vi nåede frem,” siger indsatsleder Tinna Lynge Jensen, Favrskov Brandvæsen.
Falcks brandfolk tog deres liftvogn i brug for at sikre taget mod gløder.