Reddede sin ejer fra kuldedøden

Der findes juleeventyr fra virkelighedens verden, som er så fantastiske, at de overgår fantasien.
Et af dem fandt sted ved Karleby i bidende frost, buldrende mørke og høje snedriver. Helte var der også: Hunden Aiko og tre ukendte mænd, som sammen reddede 68-årige Knud fra kuldedøden.

Hunden blev væk i sneen

Det var mørkt. Det var blæsende. Og det var koldt. Det var sent søndag aften, og for mindre end et døgn siden havde himlen åbnet sine sluser og væltet en halv meter tung, våd sne ned.
Nu var frosten sat ind. Eftertrykkeligt.
Ved Lille Karleby i Hornsherred havde 68-årige Knud Pedersen siddet inde i sit hus og set håndbold. Klokken var blevet mange, men inden dynerne kaldte, skulle hunden Aiko luftes. Knud greb sin jakke fra knagen, lynede den godt op i halsen, og traskede derefter ud i mørket med sin altid glade og trofaste hund ved sin side.
“Jeg havde nok gået 400-500 meter på landevejen, da jeg tænkte, at det nok var mere sikkert at gå ned på cykelstien, også selvom den ikke var ryddet. Men det var jo halvfarligt at fortsætte langs vejen i mørket,” fortæller Knud.
Han troede, at det var let at komme ned på cykelstien. Men det gik stejlt nedad, og hvad han ikke var klar over var, at der mellem vej og cykelsti lå to en halv meter sne. Da han trådte ned, sank han i. Det samme gjorde hunden, som i følge Knud blev helt væk i snedriverne.
“Aiko fik kæmpet sig op. Men jeg sad fast i sne til lagt op over knæene, og jeg kunne ikke komme op. Jeg ved ikke, hvor længe jeg prøvede at komme op. Min mobil, som jeg ellers altid har på mig, havde jeg ikke taget med.”
Knud var med andre ord overladt til sig selv i mørket. Ingen vidste, at han var gået en sen aftentur med hunden i det vejr. Ingen kunne se ham, og absolut ingen kunne høre ham derude på den mørke, øde landevej.
Temperaturen nåede ned på minus 12 grader den nat. Knud har diabetes. Så hans blodsukker gik kun en vej, mens han lå der og kæmpede sig op, nemlig nedad.
Til sidst opgav han.
Og så husker han ikke mere.

Bankede naboen op

Da tre unge mænd kom kørende i deres bil på strækningen mellem Kr.Hyllinge og Karleby, nærmede klokken sig 23. Pludselig så de en hund stå alene på vejen. De sagtnede farten, og holdt ind til siden. Da de steg ud af bilen, var det ikke bare den rystende gule Golden Retriver de så, for nede i grøften opdagede de en mand. Han lå helt stille. De fik ham bakseret op af sneen, og bar ham ind i bilen, hvor de ringede 112.
Knuds kropstemperatur var da nede på omkring 33 grader. Han havde efter beregningerne ligget i sneen i mellem en halv til en time. Selv husker han ingenting. På det tidspunkt var han ikke længere ved bevidsthed.
Hans datter Susan, som bor i Kr.Hyllinge, var gået i seng, intetanende om, at hendes far havde ligget og kæmpet for livet i den kolde nat ikke langt derfra. Men hun bliver vækket, da telefonen ringer.
En nabo til Knud er blevet banket op af nogle mennesker fra lokalområdet, som havde taget Aiko med til den adresse, som stod på dens navneskilt. Naboen havde Susans nummer, og de fremmede var kommet kørende kort efter, at bilen med de tre unge mænd var standset. De ville derfor aflevere Aiko hjemme hos Susan.
Det er her i hendes hjem, Lokalavisen møder far og datter.
Knud har det fint i dag.
“Jeg har haft svært ved at få varmen. Og jeg tænker da en del på, hvor tæt jeg var på ikke at overleve. Havde jeg ligge der en halv time længere, sad jeg nok ikke her i dag,” siger han eftertænksomt.
“I ambulancen flåede de det våde tøj af min far, de pakkede ham ind, og gav ham glukose,” fortæller Susan, som efterfølgende talte med en af redderne i ambulancen, som kørte Knud til Holbæk Sygehus.
“Han fortalte, at det havde set ud som om, Aiko havde forsøgt at slæbe far op ad grøften,” Susan kigger kærligt hen på sin far.
Da det ikke var lykkedes, var den ni-årige Aiko i stedet blevet ved sin ejers hoved, lige indtil bilen med de tre unge mænd kom kørende.
Susan har efterfølgende efterlyst de tre mænd på Facebook.
Historien er blevet delt 800 gange. Men hun har endnu ikke hørt fra dem.
Aftenshowet har også spurgt, om Susan ville fortælle historien på tv. Men det har familien takket nej til.
“Vi vil bare rigtig gerne vide, hvem det er og sige dem tak. De gjorde en forskel. Fra de mennesker der kom kørende bagefter, ved jeg, at det var tre unge mænd af anden etnisk oprindelse som reddede far. Andet ved vi ikke. For de kørte, da ambulancen kom. Men de er nok ikke herfra, for så tror jeg, at vi havde fundet frem til dem,” siger Susan.
Et sidste spørgsmål trænger sig på, for hvad gik gennem Knuds hoved, da han kom til bevidsthed i Ambulancen?
Knud, der ellers har dvælet lidt ved spørgsmålene svarer prompte: “Hvor er min hund?”.