Fortsæt til indhold

Politiet tilkaldt da filmhold optog bankkup

Krimi
Jacob Nielsen

Årvågne borgere anmeldte natten til onsdag klokken 00:55, at nogle personer var i færd med at opbryde en hæveautomat i en nedlagt bank på Strandvejen i Hellerup.
Ifølge Nordsjællands Politi sendte man flere patruljer til stedet, hvor det hele viste sig at være falsk alarm, da det hurtigt blev klart, at et filmselskab var i færd med at optage en film.
Politiet indskærpede overfor filmfolkene, at det i fremtiden vil være en god ide at underrette politiet om optagelser af denne type, inden man går igang.