Fortsæt til indhold

Jernkæde på skinnerne standsede toget

En eller flere tankeløse personer havde lørdag ved midtnatstid smidt en kraftig jernkæde ud på sporet ved Løgten Station, så toget fra Aarhus til Grenaa blev bragt til standsning

Krimi
Af Lars Norman Thomsen

Østjyllands Politi ser meget alvorligt på den hændelse, der lørdag i den sidste time før midnat bragte toget fra Aarhus til Grenaa til standsning ved Løgten Station.
En stor jernkæde var blevet smidt ud på sporene, hvorved toget overkørte kæden, som blev viklet om hjulene. Alt togtrafik blev med det samme standset. Ingen kom til skade ved hændelsen.
Banestyrelsen og Havarikommisionen har efterfølgende været på stedet for at få undersøgt forholdet nærmere.
Jernkæden stammer formentligt fra en lastbil som holdt tæt på gerningsstedet, lyder vurderingen.
Østjyllands Politi efterforsker lige nu sagen for at finde frem til gerningsmanden/gerningsmændene.