Fortsæt til indhold

Cyklist nåede ikke over for grønt og blev kørt ned

Uddrag af Østjyllands Politis døgnrapport fra onsdag 22. januar til torsdag 23. januar

Krimi
Af Christina S. Johansen

Færdselsuheld
Mejlbyvej 8250 Egå
Sket: 22/01/2014 05:53
En 48-årig kvindelig cyklist kørte ad Mejlbyvej mod syd og frem i et kryds, hvor hun ikke nåede over krydset for grønt lys og herved kolliderede med en 24-årig mandlig bilist. Cyklisten slap fra uheldet med lettere personskader.

Indbrud i privat beboelse
Kvottrupvej 8471 Sabro
Sket: 22/01/2014 08:00 - 13:00
Vindue opbrudt. Der er stjålet to Apple iPads, en Apple iMac, to højttalere mrk. Beolab, en lampe mrk. PH med skærm i hvid porcelæn samt en PlayStation 3.

Spirituskørsel
Louisevej 8220 Brabrand
Sket: 22/01/2014 16:01
En 23-årig mandlig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som ved udåndingsprøve konstaterede, at manden var spirituspåvirket over den tilladte grænse. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse samt sigtet for spirituskørsel.