Fortsæt til indhold

Tycho Brahes-dag: Motorcyklist havde narko i blodet, intet kørekort og ulovlig kniv i lommen

Krimi
TNL

En 32-årig mand blev mandag eftermiddag anholdt, sigtet for at køre motorcykel i narkopåvirket tilstand.

Han blev standset af en patrulje på Hovedvejen i Ørum Djurs kl. 16.34.

Politiets folk sigtede desuden motorcyklisten for at køre motorcykel uden gyldigt kørekort og for at overtræde knivloven.

Motorcyklisten var nemlig i besiddelse af en kniv, som patruljen beslaglagde med henblik på senere konfiskation og destruktion.

Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.