Politiet kræver 24-årig mand fængslet
Jonas Wrede Hansen
En 24-årig mand skal i dag fremstilles for en dommer med et krav fra politiet om fængsling. Det sker, efter politiet i går anholdte manden i Skanderborg Øst, fordi han havde truet nogen på livet. Han er efterfølgende også blevet sigtet for salg af stoffer, hård vold og vold mod politiet. Den 24-årige mand har siden i går siddet fængslet, og Lokalpolitiet i Skanderborg håber nu, at fængslingen af manden kan fortsætte.