Designermøbler stjålet fra landejendom
Designermøbler blev i går stjålet fra en landejendom på Voldbyvej i Sjelle
Jonas Wrede Hansen
En lang række designermøbler af en samlet værdi på 120.000 kroner blev onsdag 26. februar stjålet fra en landejendom på Voldbyvej i Sjelle. Lokalpolitiet i Skanderborg oplyser, at tyveriet fandt sted i tidsrummet fra klokken 11.00 til 13.15, hvor tyvene kom ind ved at bryde en dør op. Tyvene har været rundt i hele huset og fik en Børge Mogensen Sofa, otte Arne Jacobsen syver stole og PH Lamper med sig fra huset.