Fortsæt til indhold

Vi slår jer allesammen ihjel

Krimi
Af: JD

En særdeles oprevet kvinde anmeldte mandag aften, at hun og hendes familie havde været udsat for et hjemmerøveri i Espergærde. Her havde to gerningsmænd - den ene bevæbnet med gevær - trængt ind i lejligheden på Kornmarken og truet alle syv tilstedeværende personer med, at de alle ville blive slået ihjel, hvis ikke de udleverede deres penge og guld. Det oplyser Nordsjællands Politi.
Efterfølgende var to af de syv personer blevet slået i hovedet med geværkolben.
Gense også tv-indslaget:
Offer for hjemmerøveri - "Mit liv er ødelagt"
Signalementet af den ene særdeles brutale hjemmerøver lyder: Mand, 25-30 år, talte serbisk og var iført mørkt tøj. Han var ligeledes maskeret - muligvis med strømpesok.
Oplysninger i sagen kan gives til Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4.