Indlagt på Riget
En sagesløs fodgænger er lige nu indlagt på Rigshospitalet, efter at han blev ramt af en personbil den tætte nordsjællandske tåge.
Kort efter klokken 12 kolliderede en varebil og en personbil i krydset Venlighedsvej og Hørsholm Kongevej nær Forskerparken i Hørsholm.
Varebilen med en 49-årig mand fra Dyssegård bag rattet kørte ad Hørsholm Kongevej mod nord og ville dreje til venstre ad Venlighedsvej. I det samme kom en 58-årig mand fra Albertslund kørende i sin personbil i modsatte retning. Da de to biler kolliderede, blev varebilen skubbet så kraftigt til siden, at den 63-årige fodgænger fra Taastrup, som netop var ved at reparere et skilt, blev ramt og slået bevidstløs.
"Han er meget alvorligt tilskadekommen," siger pressekoordinator Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk.