Fortsæt til indhold

19-årig fremstilles i retten efter påkørsel af betjent

Krimi
Michael Wulff

Østjyllands Politi fremstiller fredag kl 12.45 ved Retten i Randers en 19-årig ung mand, som sigtes for at have udøvet vold og bagefter påkørt en politiassistent onsdag eftermiddag 16.31.
Episoden udspillede sig på Anbækgårdsvej syd for Statoil-tanken på Rute 26 ved Anbæk syd for Hammel.
Betjenten, der havde fri, kom cyklende forbi den 19-årige og dennes 19-årige kammerat, som var i færd at at afmontere en nummerplade.
Da betjenten spurgte til, hvad de unge havde gang i kom det til et håndgemæng, hvorefter de unge flygtede i deres bil, som påkørte den civilklædte politiassistent. Han havde på det tidspunkt gjort opmærksom på, hvem han var.
De to unge mænd blev begge anholdt torsdag kl 15.30, da en patruljevogn spottede deres bil. Den 19-årige, som fremstilles fredag, var fører af bilen. Den anden 19-årige blev løsladt efter afhøring, oplyser politikommissær Thomas Hinge, Østjyllands Politi.
FavrskovPosten følger sagen.