Satte ild til sig selv på rådhus
Jacob Nielsen
30 personer er sendt til krisebehandling efter, at en 40-årig mand tirsdag satte ild til sig selv på Brøndby Rådhus. Ifølge vidner satte manden ild til sig selv klokken cirka 10.40. Han blev kørt på hospitalet stærkt forbrændt, men er nu afgået ved døden. Familien er underrettet.
Efter afhøring af vidner tyder det på, at manden, efter henvendelse på rådhuset, overhældte sig selv med brandbar væske og satte ild til sig selv.
Ilden blev slukket af brandvæsenet, hvorefter manden blev kørt på hospitalet i kritisk tilstand. Han afgik ved døden klokken 12.22.
Københavns Vestegns Politi undersøger fortsat omstændighederne bag dødsfaldet, der betragtes som selvmord, og derfor frigives der ikke flere detaljer.