Fortsæt til indhold

Ryd op efter jer

Landmænd skal selv gøre rent, hvis de sviner kørebanen til

Krimi
Mikkel Hansen

Landsbrugsmaskiner der efterlader masser af jord og skidt på vejene er ikke i orden.
Derfor indskærper Sønderborg Politi nu, at landmænd har pligt til at rengøre kørebanen, hvis de har svinet den til.
"Vi har haft et par tilfælde de sidste par dage, hvor landmænd ikke har gjort rent efter sig, selvom der har været masser af skidt på vejen," siger John Weber fra Sønderborg Politi.

Landmændene, eller maskinstationer, har pligt til at feje vejen, hvis de har efterladt jordspor eller andet skidt. Hvis de ikke selv gør det, bliver det ordnet af kommunen, der så sender en regning til landmændene. Hvis tilsviningen af vejen er særlig voldsom, har landmanden desuden pligt til at sætte advarselsskilte op.
Det handler også om sikkerhed.

"Hvis der ligger store jordklumper på vejen, når der kommer en motorcykel, så ryger han på røven," siger John Weber.