Indbrudstyv med tyvekoster fundet
Jonas Wrede Hansen
Mandag aften blev der i Tebstrup under et indbrud i en villa stjålet hvide Arne Jacobsen Svane-stole og en bærbar computer. Efterfølgende så et vidne en bil køre væk fra stedet. Tirsdag fik Lokalpolitiet i Skanderborg så et opkald fra en person, der havde set bilen og havde taget bilens registreringsnummer. Politiet fandt så frem til bilejerens adresse, hvor de udover at finde gerningsmanden, også finder de ting fra huset, som var blevet stjålet. Tingene er nu kommet hjem til villaen.