Gerningsmænd efterlod 92-årig kvinde bevidstløs
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
Da en 92-årig kvinde onsdag eftermiddag ved 16:30-tiden kom hjem til sin villa på Fredskovvej i Holte, overraskede hun en person, som var i færd med et indbrud. Under tumult blev den 92-årige udsat for vold i en sådan grad, at hun mistede bevidstheden. Hun blev efterfølgende indlagt med blå mærker og et muligt brud på kæben.
Andre beboere i området har omkring gerningstidspunktet set to fremmede mænd, og derfor formoder politiet, at der er tale om to gerningsmænd, hvoraf kvinden kun har set den ene.
De to mænd beskrives som:
A: Mand, 25-30 år, østeuropæisk af udseende, lidt mørk i huden, 180 – 190 centimeter høj, spinkel af bygning, firkantet ansigt med brede kæber, glatbarberet, mørkt eller sort hår, iført mørkt tøj af kvalitet som jogging stof, bar uldne/strikkede handsker, talte et ukendt udenlandsk sprog.
B: Mand, 25-30 år, lys i huden, østeuropæisk af udseende, 170 – 175 centimeter høj, lidt kraftig af bygning, sort kort hår, iført mørk jakke muligt i læder, bærende på en sort læderskuldertaske med lang rem over højre skulder.
Se videoklip fra gerningsstedet: KLIK HER
Se flere videoer på localeyes.dk.
Nordsjællands Politi er interesserede i observationer i området i ugen op til gerningstidspunktet. Ring til politiet på 1-1-4 hvis du har set noget.