Fortsæt til indhold

Taget med 194 kilometer i timen

Krimi
Jacob Nielsen

En 31-årig mand fra Vemmelev syd for Jyderup fik mandag over middag beslaglagt sin motorcykel. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Ved en hastighedsmåling på motorvejen ved Bjæverskov målte færdselspolitiet mandens hastighed til 194 km/t, hvor der højst er tilladt 130 km/t.
Den 31-årige fører fra Vemmelev havde ikke noget kørekort at vise politiet, da han var frakendt førerretten i forvejen. Men lovovertrædelserne stoppede ikke her. Ved nærmere undersøgelse af motorcyklen viste det sig, at den var forsynet med en stjålet nummerplade. Den var hverken registreret eller ansvarsforsikret, og det viste sig samtidig, at den 31-årige flere gange tidligere er blevet sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Derfor beslaglagde politiet hans motorcykel med henblik på senere konfiskation.
Den 31-åriges kørsel bliver også en sag for SKAT, idet der ikke er betalt afgift af motorcyklen til brug på de danske veje. Manden kan således forvente at høre nærmere fra både politiet og SKAT, når sagerne mod ham skal afgøres, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.