Blomster for 100.000 kroner ødelagt
Af Anne Andersen
En køletrailer fyldt med blomster er blevet udsat for hærværk.
Ukendte gerningsmænd har skaffet sig adgang til en grund på Kokholm i Kolding, hvor der stod en lastbiltrailer fyldt med blomster. Gerningsmændene har af ukendte årsager skruet på termostaten og sænket temperaturen i vognen fra +5 grader til -5 grader.
Det betyder at blomster for 100.000 kroner er ødelagt.