Fortsæt til indhold

To på hospitalet efter trafikuheld

To biler kørte ind i hinanden tirsdag morgen på Slangerupvej ved Lynge

Krimi
Tekst og foto: Michael Braunstein

To personer er kørt til undersøgelse og behandling på hospitalet efter et trafikuheld tirsdag morgen på Slangerupvej ved Lynge.

Uheldet skete omkring kl. 8.15, hvor to personbiler kørte ind i hinanden, idet den ene påkørte den anden bagfra. Den præcise årsag kendes ikke på nuværende tidspunkt, men morgensolen kan have spillet ind.

Chaufføren i den ene bil klagede over ondt i nakken, mens chaufføren i den anden angiveligt havde smerter i nakke og ryg og derfor for en sikkerheds skyld blev skåret fri af køretøjet.

I forbindelse med trafikuheldet var Slangerupvej i en periode spærret ved Lynge i retning mod Farum.