Fortsæt til indhold

Varevogn udbrændte totalt i nat

Torsdag aften kl. 22.13 blev der slået alarm om ild i en stor villa, heldigvis viste det sig ‘kun’ at være en voldsom bilbrand.

Krimi
Arkiv

Ilden var på endnu ukendt vis opstået i en stor varevogn, parkeret udenfor en villa på Taarsbakken i Blistrup, og kunne tydeligt ses på lang afsted i aftenmørket.
Forståeligt nok lød meldingen på ild i villaen på Taarsbakken, branden var særdeles kraftig og kun den hurtige alarmering til 112 forhindrede at branden bredte sig til villaen.
Indsatslederen var først fremme på brandstedet, hurtigt fulgt af brandsprøjten og begge tankvogne fra brandstationen i Gilleleje.
Branden blev angrebet af to røgdykkerhold med højttryksslanger, hvor det ene hold gik primært efter at sikre villaen mod branden, mens det andet hold tog sig af varebilen.
Branden blev slukket forsigtigt, idet der var mulighed for at der kunne være dunke med brændstof inde i varevognen som blev brugt i en entrepenør virksomhed.
Det lykkedes at slå ilden ned i varevognen, inden den fik bredt sig til den 160 m2 store villa. Et ældre fugle volieré, som tilsyneladende blev benyttet til brændeskur, led dog omfattende skade ved branden.
Ingen personer er kommet noget til, og årsagen til branden er endnu ukendt

Bilen indeholdt dunke med benzin og diesel, de blev reddet ud inden de eksploderede.
Varevognen udbrændte totalt, men det lykkedes at hindre ilden i at sprede sig til den 160 m2 store villa.
Ingen personer eller dyr kom noget til ved branden, varevognen er derimod absolut totalskadet.