Fortsæt til indhold

17-årig kvinde kæmpede på liv og død på gulvet i kælder

Krimi
Arkiv

En 17-årig kvinde kæmpede for sit liv i en kælder, da hun blev overfaldet af en mand, som med kvælertag tvang hende ned på gulvet. Det lykkedes dog kvinden at flygte fra stedet og slå alarm.
En 27-årig mand fra Kibæk ved Herning blev torsdag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger i et grundlovsforhør ved Retten i Herning. Han er sigtet for voldtægtsforsøg mod den unge kvinde, som han havde lokket ned i kælderen på H.C. Ørstedsvej i Herning, oplyser Herning Folkeblads nyhedssite, aoh.dk.

Gense også tv-indslaget: Sådan stoppede Pia voldtægt af 21-årig kvinde

Politiet efterlyser nu vidner i sagen, bl.a. en cirka 50-årig mand, som angiveligt kom forbi og var medvirkende til, at den unge kvinde kunne flygte. Det samme gælder to unge piger på omkring 16-23 år, som tidligere samme onsdag blev set i selskab med den nu fængslede 27-årige på H. C. Ørstedsvej .
Den sigtede mand kunne stort set intet huske i grundlovsforhøret, hvor det fremgik, at han er psykisk syg og bor på et bosted i Kibæk, skriver Herning Folkeblads nyhedssite.