Fortsæt til indhold

Ung mand slog saltomortale i bil

Krimi
Jesper Lundh

Alt for høj fart var årsag til at en 19-årig mand natten til lørdag slog en saltomortale i sin bil ved Gørløse nær Hillerød i Nordsjælland.
Uheldet skete på Gørløse Stationsvej kort før klokken 01.30, hvor den 19-årige mistede herredømmet over sin bil.
"Han skrider ud, vælter rundt på taget og fortsætter rundt, som han lander på hjulene igen," fortæller vagtchef Steffen Jacobsen, Nordsjællands Politi, til Lokalavisen.dk.
Den unge bilist slap uden skader fra uheldet, og der var ingen andre i bilen. Hans bil er til gengæld totalskadet.