Fortsæt til indhold

Kvinder udsat for bizart optrin af nøgen mand

Krimi
Jacob Nielsen

To ældre kvinder, der sad på en bænk ved Bøllemosen i Skodsborg, blev torsdag ved 15-tiden ufrivillige tilskuere til et bizart optrin, da en nøgen mand pludselig sprang hen foran dem og begyndte at onanere løs. Det oplyser vagtchefen hos Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk.
Det var en tredje person der anmeldte episoden til politi. Vedkommende har fortalt, at den nøgne mand, som kun var iført sko og strømper, hurtigt forsvandt fra stedet igen. Han var ifølge vidnet cirka 170 centimeter høj, cirka 45 år og havde mellemblond hår.
Oplysninger bedes givet til Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4.