Fortsæt til indhold

Tricktyve listede 20.000 kroners halskæde af mand

Krimi
Jacob Nielsen

Der er det seneste døgn blevet anmeldt flere tricktyverier i Nordsjællands politikreds. En ældre kvinde fik således frastjålet en guldhalskæde, da hun blev passet op af nogle udlændinge, som spurgte om vej, mens en anden blev offer for det efterhånden klassiske trick, hvor dankort og kode stjæles under en indkøbstur i Netto.
På Carlshøjvej i Lyngby gik det ud over en 75-årig mand, som to udenlandske mænd ville sælge en halskæde. Under den korte samtale lagde den 75-årige ikke mærke til, at gerningsmændene fik listet mandens guldkæde til en værdi af 20.000 kroner af.
Nordsjællands Politi opfordrer borgerne til at være ekstra opmærksomme, når der bliver rettet henvendelse til dem fra fremmede på gaden.