Fortsæt til indhold

Skumle mænd smed 6-årig i havet - og gik

Krimi
Jesper Lundh

Helt uden grund greb to mænd forleden en seks-årig dreng på Strandpromenaden i Nakskov, trak knægten ud for enden af en badebro og smed ham i vandet, hvor han ikke kunne bunde. Derefter vendte de om og gik deres vej.
Heldigvis lykkedes det drengens storesøster at hjælpe sin bror uskadt op af vandet, oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.
Den alvorlige hændelse skete fredag, og politiet har stadig ingen klare spor at gå efter. Derfor håber man på at vidner kan hjælpe til opklaringen af sagen.
De to personer beskrives som A: 20-22 år, blond, iført brunt tøj og cowboybukser og B: 14-15 år, mørkt hår ikke etnisk dansker, sort trøje og læderarmbånd.
Politiet kan kontaktes på telefon 114