Ung mand stukket ned foran købmand
En 18-årig mand blev søndag morgen stukket med kniv foran Galgebakkens købmand i Albertslund
En 18-årig mand blev til morgen stukket to-tre gange med en kniv foran Galgebakkens købmand. Det oplyser Københavns Vestegns Politi til eb.dk.
Politiet fik anmeldelsen klokken 06.15 her til morgen. Politiet siger til eb.dk, at den 18-årige mand blev ramt i balden, skulder og muligvis lungen.
Den 18-årige ligger lige nu på Righospitalets Traumecenter, men er uden for livsfare, oplyser politiet til eb.dk
Politiet var i løbet af morgen i gang med de tekniske undersøgelser samt efterforskning af ulykken og kan endnu ikke oplyse om baggrunden for knivstikkeriet.
Ifølge politiet har man endnu ingen mistænkte i sagen, men skal senere i dag afhøre et vidne, siger vagthavende til eb.dk.