Fortsæt til indhold

Lod nøglerne sidde i bilen og måtte se tyve køre den væk

Krimi
Christina S. Johansen

Ejeren af en varebil lod nøglerne sidde i bilen, da han gik ind for at betale efter at have tanket bilen klokken 21.18 på Silkeborgvej i går.
Da han er inde i butikken, snupper en 31-årig kvinde og en 22-årig mand bilen og kører fra stedet.
Bilen blev efterlyst, og en lille halv times tid senere blev den fundet i Lystrup, hvor tyvene blev anholdt.
De pågældende er efterfølgende løsladt. Bilejeren bliver sigtet for "ikke at sikre sig mod, at køretøjet uberettiget kan benyttes af andre," oplyser Østjyllands Politi.