Dramatisk soloulykke på motortrafikvejen ved Rønde
23-årig ung mand mistede herredømmet over sin bil, der slog et par kolbøtter ned ad stejl skrænt
Af Lars Norman Thomsen
En 23-årig ung mand mistede søndag ved middagstid herredømmet over sin bil, da han kørte ad Motortrafikvejen ved Rønde i vestlig retning med en hastighed på ca. 110 km/t.
Under en overhaling, hvor der var overhalingsforbud, ramte han ind i autoværnet til midteradskillelsen, hvorefter bilen skred på tværs af kørebanen og ned ad en stejl skrænt, hvorefter bilen slog to kolbøtter og landede på hjulene.
Den 23-årige blev kørt til hospitalet for nærmere undersøgelse, fremgår det af Døgnrapporten fra Østjyllands Politi.