Mand fra Nordborg fundet død i havet
63-årig mand har mistet livet i forbindelse med sejltur på Lillebælt
Mikkel Hansen
En 63-årig mand fra Nordborg har mistet livet under en sejltur på Lillebælt.
Hans sejlbåd blev fundet drivende otte kilometer fra kysten på Als torsdag eftermiddag, hvorefter redningshelikopter og både blev sat ind i eftersøgningen.
Senere bliver en person fundet i vandet tæt ved båden. Manden bliver bjærget af en helikopter og fløjet til sygehuset i Odense, men mandens liv stod ikke til at redde, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til TV-Syd.
Mandens pårørende er underrettet.