Fortsæt til indhold

Fire-årig pige forsvundet

Krimi
Arkiv

Redningshelikopter, ambulance, politi og redningsbåde blev mandag eftermiddag alarmeret, da en familie oplevede enhver forældres mareridt.
I menneskemylderet på stranden i Hornbæk var en fire-årig pige gået op i klitterne, inden hun atter var gået ned på stranden et stykke længere henne.
I mellemtiden havde de pårørende slået alarm til 112, men umiddelbart inden redningsmandskabet nåede frem, blev pigen genkendt på stranden og genforenet med sin familie. Pigen var ifølge politiet væk i 25 minutter.
"VI er meget tilfredse med udfaldet, og vi vil hellere alarmere en gang for meget end én for lidt," siger vagtchef ved Nordsjællands Politi Dan Houtved til Lokalvisen.dk.