Fortsæt til indhold

Brækkede næse på passager

Krimi
Jacob Nielsen

En 35-årig mand fra Charlottenlund-området bliver søndag klokken 11 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør sigtet for vold og forsøg på røveri i et S-tog lørdag aften. Det oplyser vagtchef Palle Jørgensen fra Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk.
Manden gik lørdag klokken 23:28 amok i en stillekupé i et S-tog på Linje F, hvor han tildelte en medpassager adskillige knytnæveslag i ansigtet. Den 35-årige havde umotiveret rettet henvendelse til passageren og bedt om at få noget af hans tøj udleveret, men da vedkommende sagde nej, gik den 35-årige amok.
"Udover buler og skrammer fik passageren en brækket næse, og han ligger netop nu til observation for hjernerystelse på hospitalet," siger vagtchef Palle Jørgensen.