Fortsæt til indhold

"Hvem har stjålet mine hjul?"

Krimi
Martin Warming

For to uger siden forsvandt hjulene på den lokale musikskoles bus. Og i løbet af natten til lørdag gik det ud over en personbil, der holdt parkeret på en fælles parkeringsplads på Elmedalen i Lynge.
I løbet af natten er hjulene forsvundet fra bilen og blevet erstattet af mælkekassser.
Tyveriet er anmeldt til Nordsjællands Politi, og den uheldige bilejer advarer nu andre i området.
"Jeg vil selvfølgelig gerne opfordre folk i området til at være opmærksomme. Der var i øvrigt ikke tale om specielle eller dyre fælge. Tværtimod havde jeg almindelige dæk og et sæt plastic-hjulkapsler med ridser fra et par upræcise parallelparkeringer", lyder det fra bilejeren, der ønsker at være anonym.
Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefonnummer 49 27 14 48 eller 1-1-4, hvis nogen har set eller hørt noget i forbindelse med hjultyveriet.
Bilejeren, der medvirker i denne artikel, ønsker at være anonym, men Lokalavisen.dk kender bilejerens navn, adresse og telefonnummer