Fortsæt til indhold

Rafal har været forsvundet siden søndag

Krimi
Jacob Nielsen

Syd- og Sønderjyllands Politi beder borgerne om hjælp til at finde en 28-årig mand, som siden søndag den 15. juni har været forsvundet fra sit hjem.
Det drejer sig om Rafal Wróbel fra Polen. Han bor sammen med sin familie på Industrivej i Bække nord for Vejen. Her fra forsvandt han søndag den 15. juni ved 15-tiden, mens hans ægtefælle ikke var hjemme.
Han er tilsyneladende gået uden at have taget hverken penge eller mobiltelefon med. Politiet har søgt i nærområdet med hunde uden resultat, og heller ikke afhøringer af familie og venner har kunnet give noget spor af, hvor han befinder sig.
Rafal Wróbel beskrives som: 174 centimeter høj, almindelig af bygning, kort brunt hår, taler lidt dansk. Da han sidst blev set, var han iført hvid T-shirt med Adidas logo, røde shorts og sportssandaler. Hvis du mener at vide noget om Rafal Wróbels færden, bedes ud ringe til lokalpolitiet i Vejen på telefon 114.