Fortsæt til indhold

P-bøder i stride strømme

Masser af borgere spekulerer i at få den bedste parkeringsplads til Open Air. Det koster dog kassen

Krimi
Af Kim Schou

Hvis man går og tror at parkeringsvagterne holder sommerferie, så kan man godt tro om igen. Op til årets Open Air koncert i Varde har masser af borgere sat enten deres trailer eller bil i en bås og så håbet, at der ikke kom nogen p-vagter forbi.
"Men det gør der," fortæller lederen af lokalpolitiet i Varde, Torben Kloster.
"Vores parkeringsvagt fortæller os, at utrolig mange biler og trailere står parkeret ulovligt, og mange af trailerne er boltret fast til hegnet," fortæller han.
"Vi kan også se på mange af bilerne, at de er fyldte med ting til en Open Air weekend, men jeg kan oplyse, at den parkeringsvagt, som var forbi i går, hun kommer igen i dag," tilføjer Torben Kloster, som også tilføjer, at mange handlende i byen er trætte af, at kundernes parkeringspladser bliver blokeret på denne måde.
Politiet forventer ikke den store ballade til årets koncert, men har indkaldt ekstra personale.