Hold skarpt øje med signalerne til indbrud
Jacob Nielsen
Nordsjællands Politi beder nu borgerne om at holde godt øje med mistænkelige ting som kan være optakt til indbrud.
"En tendens vi ser rigtig meget for tiden er, at der bliver strøet perler i indkørsler og stukket små pinde i postkasserne hos folk - ligesom der også nogle gange bliver sat klistermærker på postkasserne. Hvis tingene ikke fjernes indenfor et par dage, er det et signal til tyvene om, at der ikke er nogen hjemme. Så hvis man observerer nogle af disse ting, må man meget gerne fjerne dem og fortælle os om det," siger vagtchefen hos Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk.
Så sent som fredag morgen opdagede postbuddet, at der var sat små pinde i postkasserne på Folehavevej i Ålsgårde.